Gå til hovedtekst

Justering af printhovedets position manuelt fra din computer

Under en printhovedjustering korrigeres printhovedets installationsposition, så farver og linjer bliver så nøjagtige som muligt.

Denne printer understøtter to metoder til printhovedjustering: automatisk hovedjustering og manuel hovedjustering. Printeren er normalt indstillet til automatisk hovedjustering.
Hvis udskriftsresultaterne fra den automatisk printhovedjustering ikke er tilfredsstillende, skal du udføre en manuel hovedjustering.

Sådan udføres manuel printhovedjustering:

Printhovedjustering (Print Head Alignment)

  1. Vælg Tilpasset (Custom Settings) i lokalmenuen i Canon IJ Printer Utility

  2. Skift printhovedjustering til manuel

    Markér afkrydsningsfeltet Juster hoveder manuelt (Align heads manually).

  3. Anvend indstillingerne

    Klik på Anvend (Apply), og klik på OK, når bekræftelsesmeddelelsen vises.

  4. Vælg Testudskrift (Test Print) i pop op-menuen på Canon IJ Printer Utility

  5. Klik på ikonet Printhovedjustering (Print Head Alignment)

    Der vises en meddelelse.

  6. Træk grebet til justering af papirtykkelse til højre, og læg papir i printeren

    Ilæg to ark almindeligt papir i A4- eller Letter-format i den bagerste bakke.

  7. Juster printhovedet

    Kontroller, at printeren er tændt, og klik på Juster printerhoved (Align Print Head).
    Det første mønster udskrives.

    Vigtigt

    • Åbn ikke printhoveddækslet, mens udskrivningen er i gang.
  8. Kontroller det udskrevne mønster

    Indtast de mønsternumre, der har færrest synlige striber i de tilknyttede bokse, og klik på OK.

    Bemærk

    • Hvis det er svært at vælge det bedste mønster, skal du vælge den indstilling, hvor de lodrette striber er mindst synlige.
      (A) Mindst synlige lodrette striber
      (B) Mest synlige lodrette striber
  9. Kontrollér den viste meddelelse, og klik på OK

    Det andet mønster udskrives.

    Vigtigt

    • Åbn ikke printhoveddækslet, mens udskrivningen er i gang.
  10. Kontroller det udskrevne mønster

    Indtast de mønsternumre, der har færrest synlige streger i de tilknyttede bokse, og klik på OK.

    Bemærk

    • Hvis det er svært at vælge det bedste mønster, skal du vælge den indstilling, hvor de vandrette striber er mindst synlige.
      (A) Mindst synlige vandrette streger
      (B) Mest synlige vandrette streger
  11. Kontrollér den viste meddelelse, og klik på OK eller Annuller (Cancel).

    Klik på Annuller (Cancel) for at fuldføre den grundlæggende printhovedjustering.

    Hvis du vil køre justeringen for at løse problemer som f.eks. striber, der vises på udskriftssiden, skal du lægge et almindelige papirark i A4- eller Letter-format i den bagerste bakke og klikke på OK. Det tredje mønster udskrives.

    Vigtigt

    • Åbn ikke printhoveddækslet, mens udskrivningen er i gang.
  12. Kontroller det udskrevne mønster

    Indtast de mønsternumre, der har færrest synlige striber i de tilknyttede bokse, og klik på OK.

    Bemærk

    • Hvis det er svært at vælge det bedste mønster, skal du vælge den indstilling, hvor de vandrette striber er mindst synlige.
      (A) Mindst synlige vandrette striber
      (B) Mest synlige vandrette striber

Bemærk

  • Når hovedjusteringen er fuldført, kan du udskrive og kontrollere den aktuelle indstilling. Klik på ikonet Printhovedjustering (Print Head Alignment) for at gøre dette, og når meddelelsen vises, skal du klikke på Udskriv justeringsværdi (Print Alignment Value).